Et minde for livet
Lad Strandhotellets smukke lokaler og Bornholms STORSLÅEDE natur danne rammEN om jeres næste fest
På spidsen af Nordbornholm ligger Strandhotellet i Sandvig med panoramisk havudsigt. Strandhotellet Sandvig er et klassisk badehotel opført i 1895 – et af Bornholms ældste hoteller, som engang var Nordbornholms mest fornemme. Efter en gennemgribende renovering fremstår både hotellet og størstedelen af værelserne elegant og indbydende.
Omgivelserne indbyder til spektakulære vandreture på Hammerknuden, en forfriskende dukkert i havet og gåture langs stranden eller ved havnen. Et sikkert valg til en af livets store fester.
Strandhotellets balsal danner året rundt rammen om alle former for fester, konferencer og events – store som små. Bryllupper afholdes dog ikke i juni, juli og august, som er hotellets højsæson.
Vi kan rumme alt fra middage op til 150 personer til mere intime sammenkomster med 20 deltagere – til private fester, jubilæer, konfirmationer og bryllupper. Fælles for dem alle er ønsket om en oplevelse og et minde for livet – skabt i nærværende og samtidig storslåede rammer.
EN BRYLLUPSWEEKEND I 2026?
Strandhotellet har stor erfaring med bryllupper og selskaber og tilbyder de bedste rammer og et gennemtænkt program for et helt særligt Strandhotelbryllup. Det er et populært venue med få ledige weekender i marts, april, maj, september og oktober 2026.
Vi afholder ikke bryllupper i juni, juli og august, men skriv endelig en mail – så vender vi hurtigt tilbage på din forespørgsel.
Hele hotellet kan bookes med 35 værelser fra fredag til søndag.
Ræk ud og vi følger jer hele vejen
Vi har kompetente eventrådgivere og dygtige projektledere med mange års erfaring som står klar til at hjælpe jer. Hele teamet, lige fra projektledere og afviklere til tjenere og opvaskere arbejder tæt sammen for at sikre en høj kvalitet i alle vores events.
Måske har du brug for sparring og rådgivning eller ved du allerede hvad du vil have? Uanset hvad, kan du trygt ringe til os, så hjælper vi dig godt videre i mål mod den store dag.
KONTAKT OS PÅ: booking@strandhotellet.dk
Vi glæder os til at hjælpe dig.
Lærke & Sebastians bryllup · FORÅR
MAGNUS & JOY bryllup · EFTERÅR 2023