13/04/2022

Foredrag med Jeanette Varberg

Forfatter Jeanette Varberg er museumsinspektør på Nationalmuseet. 

På baggrund af sit omfattende arbejde med bøgerne Mennesket har altid vandret, Fortidens slagmarker, Viking – Ran, ild og sværd samt Historien om Danmark, fortæller Jeanette Varberg om 800 års historie, fra Romerrigets fald til det første korstog. Vi kommer forbi datidens slagmarker, plyndringer og magtkampe, og vi stifter bekendtskab med de store konger, der samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender i dag. Vikingerne blev en del af historien fra Irland til Rusland og fra Grønland til Middelhavet, hvilket vi ved fra arkæologien og kilderne. Sejlruter mod de baltiske lande, de slaviske lande og Rusland gik forbi Bornholm, som også berøres i foredraget.

Tid: Onsdag den 13. april 2022 kl. 18:00-22:00
Sted: Strandhotellet Sandvig, Strandpromenaden 7, 3770 Allinge
Pris: Foredrag inkl. 2-retters menu kr. 225 pr. person