
DO YOU, først: Foredrag med Mette Skjærbæk fra Karmameju Skincare
Det glæder os at annoncere at Mette Skjærbæk for første gang holder foredrag på Bornholm.
Arrangør: Askepot-klinik i samarbejde med Strandhotellet.
Foredraget DO YOU, først er for dig, som ønsker inspiration og motivation til at passe ekstra godt på dig, din hud, krop og sind.
For grøn-hjertede Mette Skjærbæk er hudpleje ikke kun sansestimulerende kropsolie og forfinende ansigtsserum. Karmamejus holistiske syn på hudpleje inkluderer også kost, søvn, bevægelse, livsglæde, hydrering, vejrtrækning, aromaterapi, kram, relationer og sanselige hudplejeritualer. Alt dét som favnes i DO YOU-bevægelsen, som Karmameju har startet med fokus på selvkærlighed og selv-prioritering. Alt der gør huden godt, gør det hele menneske godt – og dette er fokus for en aften i Mettes selskab.
Mette tror på menneskets forbundethed med naturen og produkternes kerne er klinisk dokumenterede ingredienser, grøn-hjertet bioteknologi, planteolier og planteekstrakter. Karmamejus rødder er skandinaviske, men de bruger hele verden som deres have, og dens arv af hudplejeritualer som deres inspiration. Karmameju Bioactive Skincare optimerer din hud med naturens mest effektive ingredienser. Der er en goodiebag til alle deltagere og efter foredraget vil du have mulighed for at prøve alle Karmamejus produkter, som er baseret på naturlige, bioaktive og økologiske ingredienser. Askepot Skønhedsklinik & Karmameju’s personale står klar til at hjælpe med råd og vejledning.
Vi glæder os meget til at se dig til en hyggelig og inspirerende aften.
Tid: Torsdag den 21. april 2022 kl. 18:00-22:00
Sted: Strandhotellet Sandvig, Strandpromenaden 7, 3770 Allinge
Pris: Foredrag inkl. 2-retters menu og et glas bobler kr. 295 pr. person
MENU: Foccacia brød & grillet artiskok
Velfærdskylling, nye asparges, karamelliseret knoldselleri pure og hønsesky kogt med hindbær eddike og kartofler.
Rabarber kompot, pebercrumble og vaniljeis