Strandhotellet i Sandvig inviterer til workshoppen: CLAYPLAY
CLAY PLAY
Strandhotellet · 10. oktober 2026 · Kunstudstilling · Performance · Workshop · Kunstmiddag
En eftermiddag på Strandhotellet med kunst, levende performance og fælles skaberkraft – afrundet med drinks og kunstmiddag.
Strandhotellet i Sandvig danner ramme om en særlig og sanselig kunstoplevelse, når vi afholder CLAYPLAY – en deltagende workshop, hvor vi sammen skaber et værk fyldt med masker.
CLAYPLAY er et performativt fællesskabsprojekt skabt af Astrid Specht Seeberg. Her arbejder deltagerne intuitivt med ler i en blind proces, hvor hænderne former masker ud fra følelse frem for syn. Lerets tyngde og modstand bliver en del af oplevelsen, og maskerne vokser frem som personlige, sanselige udtryk.
De færdige masker samles i en fælles installation – et værk af ansigter, der tilsammen skaber et levende og foranderligt værk. Publikum er med som vidner til processen, og deres tilstedeværelse er med til at forstærke mødet mellem det intime og det offentlige.
CLAYPLAY på Strandhotellet bliver en fælles undersøgelse af krop, identitet og materialets kraft.
PROGRAM
Hele dagen: Kunstudstilling
Oplev værker af Anders Ruhwald, Astrid Specht Seeberg, Bjørn Magnussen, Farshad Farzankia og Stine Regild.
16.00-17.00
Clay Play-performance og workshop
Astrid Specht Seeberg inviterer publikum tæt på en levende proces med ler og krop. Deltagerne skaber masker, som samles til ét fælles værk. Workshoppen har plads til 20 personer, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
17.00-18.00
Drinks & Exhibition
Vi runder eftermiddagen af med et glas vin, bobler eller en alkoholfri drink. Se udstillingen, mød kunstnerne og fortsæt samtalerne i en afslappet atmosfære.
18.00
Kunstmiddag
Aftenen fortsætter med en kunstmiddag bestående af to retter.
BILLETTER
Workshop inkl. et glas vin efterfølgende: 175 kr.
Kunstmiddag med to retter: 350 kr.
Tilmelding er nødvendig til workshoppen, da der er et begrænset antal pladser.

